Fra Trommesal til Kødby

Historien om de gamle markedspladser, og opførelsen af den Kødby vi kender idag.

Artikel af Ole Christiansen.

tadens første markedsplads for kreaturer var anlagt af en privatmand, hofslagter Niels Olufsen, i 1671 sammen med en accisebod på den plads, hvor Gl. Kongevej udmundede i Vesterbro. Pladsen benævntes ”Trommesalen”, fordi markederne åbnedes ved trommeslag. Da pladsforholdene, både hvad stalde og salgspladser angik, efterhånden blev utålelige, besluttede kommunalbestyrelsen i 1878 anlægget af et kvægtorv.

Den af kommunalbestyrelsen nedsatte komité foreslog, at der blev anlagt et nyt og tilstrækkeligt stort kvægtorv på ejendommen Enighedsværns grund ud til Kalvebod Strand ved det nuværende Halmtorv og tæt ved Vestre Gasværk, der som byens første var anlagt 1856-57. Enighedsværn var en meget stor ejendom, der på Frederik den VI´s tid havde tilhørt ”Det forenede borgerlige Skydeselskab”. Hovedbygningen, der var beliggende øst for Kvægtorvsgade på Lille Colbjørnsensgades nuværende plads, blev i 1871 indrettet til i påkommende tilfælde at kunne anvendes til kolerahospital. Skydebanerne var i mellemtiden overdraget til militæret. Ejendommen med tilhørende arealer var købt af kommunen i 1870.

Frygten for en gentagelse af den store koleraepidemi 1853, der havde angrebet ca. 7.200 personer, hvoraf langt over halvdelen døde, havde utvivlsomt også medvirket til komitéens forslag om at nedlægge ”Trommesalen” og erstatte den med et nyt og mere tidssvarende kvægtorv.

Det var i hovedbygningens parklignende have med dens store gamle træer og på de tidligere militære skydebaner ud til Kalvebod Strand, udvidet med et terræn, som indvandtes ved opfyldning af Kalvebod Strand, at det ny kvægtorv blev opført. Opfyldningen bestod nederst af dagrenovation, derover af sand fra den tidligere jernbanedæmning, der sløjfedes, og øverst af blåler, som stammede fra opmudringen af havneløbet ved Vestre Gasværk. Da gasværket anlagdes, eksisterede hverken Stampesgade, Halmtorvet eller Sønder Boulevard, men derimod den gamle jernbanedæmning, som den ældste jernbane fra 1847 til Roskilde over Valby fulgte.

Torvet åbnedes den 28. november 1879. Planer og bygningstegninger var udarbejdet af en af datidens mest anvendte arkitekter, den senere professor Hans J. Holm. Det egentlige kvægtorv, der strakte sig helt ned til den daværende Gasværkshavn, var i fortsættelse af hovedindgangen fra Halmtorvet delt af en bred hovedgade med kostalde, fårefolde, salgshaller etc. på hver side.

Spørgsmålet om en lukket salgshal og nye kalve- og fårefolde blev senere taget op og allerede i 1901 på 22-årsdagen den 28. november for torvets åbning kunne den nye salgshal, den såkaldte ”øksnehal” og de nye kalve- og fårefolde tages i brug. De nye anlæg var opført efter tegning af stadsarkitekt L.P. Fenger, der ligesom Hans J. Holm, var præget af sin interesse for ”de historiske stilarter”. Øksnehallen havde et gulvareal på 5.250 m 2 med plads til ca. 1600 kreaturer. En stor del af bebyggelsen er nu fredet.

Ved anlægget af det ny kvægtorv i 1878-1879 blev det bestemt, at der i forbindelse med torvet skulle opføres slagtehuse. Disse påbegyndtes opført i 1882 og i oktober 1883 åbnedes de 3 første, beliggende mellem den nuværende Slagtehusgade og Staldgade. Senere opførtes en svineslagtehal samt 2 store slagtehaller ved Halmtorvet for kreaturer, kalve og lam. (Ved overbygning af mellemrummet blev de 2 haller i 1932 indrettet til fragtmandscentral og blev pr. 1.1.1933 udlejet til fragtmandsforeningen ”Sjælland”.)

Forholdene på Kvægtorvet var nu så tilfredstillende, at den nødvendige baggrund for den længe ønskede indførelse af slagtetvang var til stede. Fra den 1. januar 1888 blev slagtning i de private slagtergårde forbudt og al slagtning indenfor byens område i stedet henvist til de offentlige slagtehuse på Kvægtorvet, hvor de hygiejniske forhold var i orden, og hvor der foruden kølerum også indrettedes tarmrenserier, lokaler til behandling af huderne, til blodtørring, skoldning af kalvehoveder etc. Fra samme dato indførtes obligatorisk kødkontrol, hvorefter alt til byen indført fersk kød skulle fremstilles til undersøgelse og afstempling i de til dette formål oprettede 4 kontrolstationer, en på Kvægtorvet og 3 ude i byen, men de sidste nedlagdes efter få års forløb, hvorefter al kontrol fandt sted på Kvægtorvet.

En følge af øksnehallens opførelse var, at der nu fra bystyrets side blev vist interesse for den handel med flæsk, der i de tidlige morgentimer foregik på Gammeltorv og Nytorv, og som set fra et sundhedsmæssigt synspunkt langt fra var tilfredsstillende. Det blev derfor vedtaget at opføre en salgshal for flæsk, men da der ikke kunne afses tilstrækkelig plads til den på Kvægtorvet, blev den i stedet opført på opfyldt grund i Bernstorffsgade, hvor Falcks Redningskorps´s hovedkontor nu er beliggende mellem Polititorvet og Kalvebod Brygge. Hans Wright, der i 1904 havde efterfulgt Fenger som stadsarkitekt, stod for opførelsen af den ca. 6.500 m 2 store bygning, der foruden salgshal rummede et kølehus og en administrationsafdeling, laboratorier, maskinanlæg m.m. Anlægget blev taget i brug 15. april 1910, og samtidig indførtes trikinkontrol.

Fra samme dato indstilledes al handel med flæsk på Gammel- og Nytorv, hvorimod det stadig var tilladt de såkaldte ”hønsekoner” at sælge fjerkræ ved springvandet på Gammeltorv.

Det var egentlig meningen, at den ny hal kun skulle have fungeret som salgshal for flæsk og fjerkræ, men længe varede det ikke, før hallens kommissionærer begyndte at sælge okse-, kalve- og lammekroppe fra statskontrollerede slagterier ude i landet. En tiltrængt udvidelse af hallen, dels med en særlig hal for salg af fjerkræ, dels med 2 nye kølerum, fandt derefter sted i 1926 og taget i brug 17. december samme år. Fra den 1. april 1927 skulle al handel med fjerkræ på Gammeltorv ophøre og henlægges til den ny hal ved Polititorvet.

Flæskehallen var som nævnt først og fremmest tænkt som torvehal for flæsk, men kommisionærerne, der også havde handlet med kød i gæstgivergårdene i Vestergade m.fl. gader, overførte i større og større omfang denne handel til Flæskehallen. Også de omliggende forretninger og fabrikker, der på den ene eller anden måde var tilknyttet Flæskehallen, betød større tilførsler af kød. Efterhånden som flere slagtere gik over til at blive kødhandlere, som købte deres varer i Flæskehallen, steg tilførslerne af kød derfor meget betydeligt. Medvirkende hertil havde også været, at de ved Nikolaj Tårn på den sløjfede Nikolaj Kirkegårds grund i 1845 af kommunen opførte 78 slagterboder (udsalgssteder) - oprindeligt opført i træ, men senere udskiftet med boder opført i støbejern med rullejalousier - endeligt lukkedes i 1917. Hermed ophørte det slagtertorv, som i folkemunde havde fået betegnelsen ”Maven”, og som i mange år havde været samlingsted for byens slagtermestre.

I de 40 år, der forløb efter slagtetvangens indførelse i 1888, skete mange ændringer og forbedringer af slagtehusforholdene. Sammenholdt med de krav, der måtte stilles til en storbys forsyning med kød, måtte det dog indrømmes, at hverken slagtehusforholdene eller engroshandelen med kød og flæsk havde udviklet sig tilfredsstillende.

I 1928 påbegyndtes derfor projekteringen af et forslag til en rationel omordning af torve- og slagtehallerne. Ved nedlæggelsen af Vestre Gasværk var der skabt mulighed for erhvervelse af et areal, tilstrækkelig stort til at samle alle de for byens forsyning med kød nødvendige funktioner, kvægtorv, slagtehuse, salgshaller og fabrikationsvirk-somheder i direkte indbyrdes forbindelse. Det samlede areal til rådighed for opfyldelse af formålet androg ca. 154.500 m 2 , svarende til ca. 28 td. land.

Resultatet vil være kendt. På Kvægtorvets, de offentlige slagtehuses og det nedlagte Vestre Gasværks arealer blev byens forsyning med kød, flæsk og fjerkræ samlet i det anlæg, som københavnerne hurtigt gav det populære navn ”Kødbyen”.

Det blev stadsarkitekt Poul Holsøe, der fik overdraget det egentlige ansvar for det omfattende byggeri, men til at bistå sig havde han sine ledende medarbejdere samt overingeniør Carl Bruun, der havde ledelsen af det egentlige ingeniørarbejde.

I oktober 1932 indviedes det ny slagtehus med tilhørende svalehal og kølehus, og maskinhuset blev taget i brug. Flæskehallen og Fjerkræhallen blev indviet den 15. april 1934. Sideløbende hermed opførtes de bygninger, der var beregnet til udlejning til forskellige virksomheder, den såkaldte randbebyggelse til Flæsketorvet og de tilstødende gader, og som slutteligt kom til at omfatte i alt ca. 46.000 m 2 gulvareal.

Indvielsen af de samlede anlæg den 15. april 1934 faldt på en søndag. Indgangen var gennem portene til det gamle Kvægtorv, og derfra passerede man gennem det ny slagtehus, svalehallen og kølehuset til den ny Flæskehal, hvor borgmesteren for magistratens 4. afdeling, P. J. Pedersen, bød de 1.400 indbudte gæster velkommen. Der var dækket op til dem ved 28 borde á 50 kuverter.

”Det er et stykke vel udført arbejde, der her er præsteret" - udtalte han - "og såvel de ledende mænd som arbejderne fortjener den varmeste anerkendelse derfor. Fra i morgen tages det store anlæg i brug, og mange mennesker vil her få deres daglige virksomhed. Det beror - fortsatte han - på deres indsigt, initiativ og dygtighed, om anlæggets formål skal fuldbyrdes, og her er et samarbejde nødvendigt. For alle, der får en virksomhed her, vil jeg ønske, at dette samarbejde må være til stede”, og han sluttede med at bringe en tak til stadsarkitekt Poul Holsøe og overingeniør Bruun og de mange medhjælpere, de havde haft. Derefter takkede grosserer Viggo Andersen som formand for foreningen af engroshandlende og fabrikant F. Mouvielle på detailhandelens vegne.

- o -