![]() |
|
Information til Kødbyens virksomheder.
Stamoplysninger Alle virksomheder der har til huse i Kødbyen, har en plads på KØDBYNET´s FIRMA-INFO med følgende stamoplysninger: Firmanavn, adresse, telefon, telefax, samt eventuelt link til hjemmeside og email. Alt dette er gratis. Firma-præsentation Som en ekstra service til brugerne af FIRMA-INFO, er det muligt at placere en kort tekst der præsenterer firmaet og dets produkter/ydelser. Teksten må max. fylde ca. 130 anslag, og er gratis. Logo Det er muligt at få virksomhedens logo med i FIRMA-INFO, men da det er et tidskrævende arbejde, tillader vi os at tage et engangs-beløb for udførelsen. Derefter er det gratis at have logoet med. Produktgrupper Udover den alfabetiske sortering kan KØDBYNET's brugere finde virksomhederne sorteret efter generelle produktgrupper. Virksomheden kan selv selv vælge hvilke og hvor mange produktgrupper den vil stå i, og det er gratis. Under hver produktgruppe vil rækkefølgen af virksomheder være prioriteret efter mængden af information den enkelte virksomhed tilbyder på KØDBYNET. Rettelser Det er selvfølgelig gratis at komme med rettelser til FIRMA-INFO. Dog vil vi understrege, at firma-præsentationen er en "fast" tekst, dvs. at den ikke kan bruges som en slags "ugens tilbud". Rettelser bedes sendt pr. email eller fax til KØDBYNET's administration, se Kontakt til KØDBYNET.
Hvad er en FIRMA-SIDE? Hvis jeres virksomhed ønsker mere plads til informationer, kan vi fremstille en FIRMA-SIDE til jer. Siden er en slags "digital helsides-annonce", men kan også bruges som en simpel hjemmeside, med både billeder og tekst. Se et eksempel på en FIRMA-SIDE her. Muligheder En FIRMA-SIDE giver nogle ekstra muligheder for at profilere virksomheden. Den kan anvendes til dybdegående info om virksomheden og dens historie, præsentation af medarbejdere, service-informationer vedr. varebestilling, tilbud og kampagner, osv. På et senere tidspunkt vil vi tilbyde mere avancerede profileringsmuligheder til FIRMA-SIDERNE - f.eks. et nyhedsbrev/tilbudsfelt som virksomheden gratis selv kan opdatere fra egen computer. Virksomheder der har etableret FIRMA-SIDE på KØDBYNET vil desuden være prioriteret øverst i rækkefølgen i produktgrupperne. En FIRMA-SIDE bliver placeret på adressen ww.koedbynet.dk/firmanavn således at det er enkelt for kunderne at finde frem til siden. Etablering En FIRMA-SIDE fremstilles af KØDBYNET's webmaster Jens Hemmel, der også er aktiv freelance-fotograf. Virksomheden kan derfor, til en fast rimelig pris, få etableret en FIRMA-SIDE efter egen tekst, og samtidig få taget nogle friske billeder hertil. Disse billeder får du fri kopiret over, dvs. at de kan genanvendes til f.eks. brochurer eller egen hjemmeside. Fotografering er begrænset til 1 time, men fotografen kan selvfølgelig give et godt tilbud på yderligere fotografering. Begrænsninger Hver virksomhed kan kun have 1 FIRMA-SIDE, og siden må max. fylde 150 kb, inkl. foto og grafik. Rettelser og ændringer på siden kan kun udføres af KØDBYNET, men vi gør det til en meget rimelig timepris. Priser & detaljer Vi har udsendt prisliste til alle i Kødbyen, men du er velkommen til at kontakte os for mere info. Se Kontakt til KØDBYNET. |
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|